Foredrag, kurser og undervisning

Foredrag, kurser og undervisning indenfor klinisk psykologi og psykiatriske problemstillinger


Undervisningserfaring

Som forsker og underviser på Institut for psykologi ved Københavns Universitet har jeg vejledt specialestuderende, undervist og eksamineret studerende på kandidatoverbygningen samt undervist og ledet studiegrupper for postgraduate psykologer. Derudover underviser jeg universitetsuddannede psykologer over hele landet i forbindelse med deres kliniske og psykoterapeutiske videreuddannelser.

Jeg deltager løbende ved nationale og internationale konferencer og har i den forbindelse blandt andet forelæst på University College London (UCL).


Forskningsbaseret undervisning

Som klinisk psykolog og forsker i klinisk psykologi er jeg optaget af at undersøge og tydeliggøre de særlige problemstillinger og facetter der kommer til udtryk i et psykoterapeutisk arbejde med forskellige klientgrupper. En videnskabelig analytisk tilgang er væsentlig i forsøget på at skabe forandringsprocesser i relation til forskellige problemstillinger og kombinationen af forskning og klinisk praksis muliggør et systematisk analytisk fokus på de mikroprocesser, der finder sted i enhver psykoterapi. Samtidigt sikres et højt akademisk niveau, når det kommer til undervisning og/eller supervision af andre behandlere og fagpersoner.


Undervisningsområder

Jeg underviser i en række emner og problemstillinger indenfor klinisk psykologi, psykoterapi og psykiatri. Forskningsmæssigt har jeg været særligt optaget af borderline og andre personlighedsforstyrrelser og jeg har i den forbindelse skrevet PhD om selvskadende adfærd hos personer med borderline.

Ønsker I at høre nærmere om muligheden for foredrag, undervisning eller kurser indenfor særlige kliniske problemstillinger eller klientgrupper der ikke er blevet nævnt i denne sammenhæng, er I velkomne til at kontakte mig for yderligere information.